Boost din forretning og bliv set af dem,

der har brug for dig 

Vi er stolte af at præsentere reparatørkortet – en ny platform, der forbinder forbrugerne med professionelle reparatører i deres nærområde. Det er her, du kommer ind i billedet. Vil du have flere kunder og være med til at gøre reparation til det naturlige førstevalg?

Så læs med her...!

⤹​

Hvorfor et reparatørkort?

Undersøgelser viser, at mange forbrugere ikke ved, hvor de skal henvende sig, når deres hvidevarer går i stykker og de vil undersøge mulighederne for reparation. Mange ender med at spørge i butikker, som oftest anbefaler at købe nyt. Det ønsker vi at ændre!

Med reparatørkortet gør vi det nemt for forbrugerne at finde professionelle reparatører som dig, der kan løse deres problemer hurtigt, effektivt og bæredygtigt.

 

Hvordan fungerer det?
Reparatørkortet er et integreret Google Maps-kort på vores hjemmeside, der viser din placering og kontaktinformation. Når forbrugerne søger efter hjælp i dit område, finder de nemt frem til dig.
 
Kortet er kun for professionelle reparatører, og vi stiller derfor klare krav til kvalitet og service – for at sikre de bedste oplevelser for alle.

                                                   

"Sæt din forretning på kortet
– bogstaveligt talt!"

Servicefradraget – en gamechanger for branchen

Reparation af hvidevarer er nu en del af finansloven, og det betyder, at danskerne kan få en økonomisk fordel ved at reparere frem for at købe nyt. Servicefradraget gør det muligt at trække en del af omkostningerne fra i skat, hvilket gør reparation endnu mere attraktivt.

For dig som reparatør betyder det flere kunder – hvis kunderne ved hvordan de skal få fat i dig. Reparatørkortet hjælper forbrugerne i dit område med at finde frem til dig. Når vi kombinerer fordelene ved servicefradraget med målrettede kampagner og synlighed på reparatørkortet, skaber vi en stærk platform for vækst i din forretning.

Vi gør en aktiv indsats for at fortælle danskerne om servicefradraget i vores PR- og annoncemateriale, så de bliver opmærksomme på fordelene ved at vælge reparation.

Det betaler sig at reparere

Det ved du jo allerede. Men ved forbrugerne det også? Vi vil gøre en indsats for at fortælle dem, at reparationer ofte er langt billigere, end de tror, og at mange reparationer kan klares på under 30 minutter. Nu har vi endda fået reparation af hvidevarer ind under servicefradraget i finansloven for 2025, hvilket gør det endnu mere attraktivt for danskerne at vælge reparation frem for nykøb.

Men det handler ikke kun om økonomi – reparation spiller også en vigtig rolle i den grønne omstilling. Hver gang vi vælger at reparere frem for at købe nyt, reducerer vi ressourcespild og CO₂-aftryk, og det er en historie, vi vil fortælle højt og tydeligt.

Reparation passer perfekt ind i den voksende grønne dagsorden, som flere og flere danskere engagerer sig i. Det er en dagsorden, der ikke kun vinder opbakning hos forbrugerne, men som også styrker din forretning, fordi du bliver en del af løsningen. 

 

Hvad gør ASWO for dig?

Vi promoverer dig aktivt

⤹​

Medieomtale
Vi samarbejder med et PR-selskab, der hjælper os med at fortælle de gode historier om reparation i medierne. Artiklerne vil løbende fremhæve reparatørkortet og vise, at der er kompetente reparatører i hele landet.

Annoncering
Vi laver målrettede annoncer på Facebook og Instagram, der sender forbrugerne direkte til reparatørkortet – og dermed til dig!

SEO
Vi sørger for, at reparatørkortet vises i søgeresultater på Google, når forbrugerne leder efter hjælp – uanset om de søger efter ”reparation af opvaskemaskine” eller ”køleskab virker ikke”.

 

Bliv en del af det netværk, der gør reparation nemt og tilgængeligt for alle.

PR og medieomtale – vi sætter reparation på dagsordenen


Hos ASWO tror vi på, at reparation skal være en naturlig del af danskernes hverdag. Derfor har vi indgået et samarbejde med et erfarent PR-selskab, der hjælper os med at få budskabet ud i medierne. I 2025 vil der løbende bringes historier, der fremhæver fordelene ved reparation – både økonomisk og miljømæssigt.


Vi fortæller om konkrete succeshistorier fra branchen og viser, hvordan reparation ofte er billigere og langt mindre besværligt, end mange tror, ligesom vi taler ind i den grønne dagsorden og gør forbrugerne opmærksomme på det ressourcespild og CO₂-aftryk, de kan være med til at nedsætte ved at vælge reparation. Artiklerne og historierne udgives på både landsdækkende medier, lokale platforme samt sociale medier, og der vil være direkte links til reparatørkortet, så forbrugerne nemt kan finde en lokal reparatør.


Som en del af vores kampagne laver vi målrettet annoncering på Facebook og Instagram. Her vil vi nå ud til forbrugerne med annoncer, der fremhæver fordele som det nye servicefradrag og de økonomiske besparelser ved reparation. Vi linker direkte til reparatørkortet, så forbrugerne hurtigt og nemt kan finde frem til dig og tage kontakt.


Med denne indsats skaber vi ikke bare opmærksomhed omkring reparation – vi skaber også synlighed for dig og din forretning.

 

Vi bidrager til branchen
 

Vi har i 2024 været med til at starte den nye hvidevareteknikeruddannelse på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Endvidere har vi spillet en aktiv rolle i tilblivelsen af det udvidede servicefradrag. Med reparatørkortet tager vi endnu et skridt mod at styrke branchen og gøre reparation mere tilgængeligt og attraktivt for både reparatører og forbrugere.

 

 

"Sammen om at styrke branchens fundament."

Hvad kræver det at være med?

For at sikre høj kvalitet på kortet stiller vi følgende krav til dig:

Regelmæssig reparation

Du skal regelmæssigt reparere hvidevarer.

Ingen prisstigninger

Du hæver ikke dine priser tilsvarende servicefradraget – gevinsten skal komme forbrugerne til gode og fremme reparation.

Opstartsgebyr

Der er et opstartsgebyr (engangsbeløb) på 1.500 DKK ekskl. moms, som et mindre bidrag til det arbejde, vi gør for at promovere dig.

Er du ikke reparatør og opfylder kravet om regelmæssig reparation, arbejder vi på at lancere et tilsvarende forhandlerkort, som bliver tilgængeligt på et senere tidspunkt.



Vil du med på bølgen?



Tilmeld dig allerede i dag, og vær med til at gøre reparation til det naturlige valg. 

Udfyld formularen for at komme med på reparatørkortet!  
 

 

 

Sæt dit navn på kortet 

 

 

Læs om ASWO's persondatapolitik her

Sammen gør vi en forskel - en del mere end du forventer!

Hos ASWO arbejder vi for at skabe en mere bæredygtig fremtid. Ved at være med på reparatørkortet er du med til at vise danskerne, at reparation er nemt, hurtigt og det rigtige valg – både for miljøet og pengepungen.